Vogts Bauernhof
Gamle huse, dyr og soldater
|
I Pinsen 2015 kørte vi en tur op i Schwarzwald for at besøge Vogts Bauernhof, som er et frilandsmuseum i Schwarzwald. Vi startede selvfølgelig ud med madpakker i bagagerummet. Med alle mand godt tanket op går alting ligesom bedre. Inde i parken så vi på dyr, og på huse som de blev beboet i gamle dage - et enkelt var dog relativt nyt, beboet af to ugifte mænd indtil 1992. Meget mørkt og primitivt, selvfølgelig! Men virkelig spændende og informativt. Hele parken er fyldt med små aktiviteter som fra dengang; dans, brødbagning, kanonskydning, træsavning osv. Både i parken og lige udenfor kan man købe lokale produkter; kage, brød, honning, skinke osv. Prisen for en familie med 2 voksne og 2 børn (Rasmus var gratis) er 25 Euro, parkering 1,50 Euro.
I den gamle ko-stald
Køer og kalve i en lækker stor fold
4 flotte fyre klar til fotografering
Kanonen her er en kopi, men den virker!
Kurvene i midten af billedet er bistader
|
|
Efter frilandsmuseet gik vi over på Rodelbahn, som ligger lige ved siden af. Der var lang kø, men efter ca. 1/2 time kunne vi suse de 1150m op - og ned igen. Prisen pr. voksen er 2,50 Euro og for børn 2,00 Euro, så absolut et prismæssigt overkommeligt udflugtsmål.









