Steinwasenpark

I maj 2012 besøgte vi Steinwasenpark i Schwarzwald i Tyskland.

Steinwasenpark er en lille fin park, som ligger ved Freiburg, meget passende for en dagsudflugt. Vi startede turen rundt i parken med at sætte os på en bænk og nyde den medbragte frokost i solen :). Derefter så vi dyrene i børnezoo (æsler, kaniner, geder). Den store flotte legeplads fangede straks efter børnenes interesse, så der tilbragte vi en god halv time. Derefter fortsatte vi rundt og OP! Parken ligger på en bjergskråning, så en stor del af ruten går hhv. op eller ned. Parken har en stor hængebro, en bobslædebane og en vandrutsjebane. Derudover masser af dyr, fx stenbukke, vildsvin, rådyr osv.

Efter at have været rundt og krydset hængebroen, tilbragte vi endnu en god halv time på legepladsen. Rasmus skvattede og slog sin næse og overlæbe, så han tog en velfortjent lur i klapvognen. Pigerne gik hen for at se lidt trylleshow, og herefter kørte vi hjem igen. Super hyggelig dag, på børnenes præmisser!

På en lille scene var der en tryllekunster, som optrådte et par gange.

Der er gode parkeringsmuligheder i gratis parkeringskælder, og man kan nemt have madpakken med ind i parken, hvor der er opsat borde og bænke flere steder.

 

You are here: Home Ferie og udflugter Udflugter Steinwasenpark